Bøger / skønlitteratur / krimi

Haikudetektiven : krimi


Beskrivelse


Krimi. Socialt handicappede Matias Kaa med passion for japanske haikudigte er ansat i en organisations økonomiafdeling. Han går på jagt efter grunden til chefens selvmord, der måske hænger sammen med arbejdspladsens økonomi, og det bliver barskt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2015

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 10. sep. 2015

En forfriskende anderledes krimi der vil tiltale læsere af mere utraditionelle krimier. Et spændende møde med en helt særlig detektiv og med masser af både action og sort humor.

Matias Kaa, der har haikudigte som sin passion, er helt uden sociale kompetencer i forhold til sine medmennesker, men har særlige evner med tal, som han bruger i økonomiafdelingen i organisationen Centralforbundet. Da en chef begår selvmord/myrdes går Matias sammen med en kvindelig journalistelev på jagt efter årsagen, der viser sig at hænge sammen med økonomi, og så tager handlingen fart med flere voldsomme episoder. Historien fortælles i en stil, der er tro mod det særlige miljø og med sort, grotesk humor.

Det er interessant at følge Matias som detektiv med hans særlige evner og befriende med den anderledes stil, hvor historien foregår i et specielt miljø, der skaber mulighed for, at forfatteren udover krimiplottet også kan satirisere over livet og magtkampe i en organisation. Uden at afsløre for meget er det også herligt, at det ikke går godt for alle historiens "gode".

Ligner ikke noget andet på krimihylden, og læsere vil glæde sig til et gensyn med Matias i seriens kommende bind. Helt anderledes, men lige så velskrevet som forfatterens Udkanten, 2014.