Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserie

Hall of fame - Tony Strobl


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Elin Søborg

2006

Til børn fra ca. 9 år, der vil nyde de enkle og dramatiske historier fra de første årtiers Anders And blade og for voksne donaldister..

I serien, der hylder de store Disney-tegnere, er vi her nået til en af de tidligere ret ubesungne, men alle, der har læst Anders And fra sidst i 50'erne til først i 70'erne vil nikke genkendende til Strobls meget udtryksfulde "personer" og enkle baggrunde. Efter en kort gennemgang af Strobl som tegneserietegner og hans særlige tilskud til udviklingen af figurerne, følger en række korte og længere historier bragt i Anders And fra 1958 til 1974 samt et par signifikante forsider. Alt er forsynet med originaltitel, forfatter, rentegner, datoen for første udgivelse, første danske udgave og oversætter..

Som de øvrige bind i serien er det vel i første række en udgivelse for Andeby-entusiaster, men Strobls enkle tegninger og ikke så teksttunge historier giver en bredere lånerbasis end fx nogle af bindene om og af Carl Barks..

Et af de mere børnerelevante bind i denne serie, der ellers meget er for de voksne dyrkere af Anders And og hans univers.