Bøger / skønlitteratur til børn / tegneserie

Hall of fame - William van Horn


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2006

af

af

Elin Søborg

d. 27. apr. 2006

I serien, der startede i 2004 med Romano Scarpo og siden har behandlet Carl Barks i 2 bind, Don Rosa i 3 bind og tegnere som Paul Murry, Marco Rota og senest Byron Erickson er vi nu nået til især 1990'ernes tegner William Van Horn, også kendt som "fluetegneren" fordi hans historier tit har en flue i åbningsbilledet. Som i de tidligere bind startes der med en introduktion skrevet af en af kollegerne, en gennemgang af karakteristiske træk ved Van Horns tegninger og et kort forord skrevet af ham selv, hvorefter der vises en række forholdsvis korte historier, hvoraf flere ses på dansk for første gang her, flere etsiders historier og en række forsider, alle med oplysninger om, hvor de først blev trykt. Stoffet om kunstneren henvender sig mest til voksne enthusiaster, men her bringes en perlerække af små fortællinger, som også børn vil nyde, og udstyr og papirkvalitet er lækkert. For voksne entusiaster (donaldister) og børn i Anders And blads-alderen fra ca. 9 år og op.