Bøger / skønlitteratur til børn

Hanen vil ha'


Beskrivelse


Billedbog. Hanen vil ha' - sin høne. Humlebien vil ha' - sin blomst. På hver ny side får vi svaret på det spørgsmål, som er blevet stillet på den foregående side.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Torben Wilhelmsen

2007

Lars Klinting, som vi især kender fra billedbøgerne om den aktive bæver Viggo (senest Viggo lapper cykel (2004)), har begået denne pege-/billedbog for de mindste. Hver side i bogen rummer en tekst som titlens "Hanen vil ha'...", og når man så vender bladet får man svaret på den følgende side, i dette tilfælde "... sin høne." Emnerne er ud over hanen, humlebien, lillebror, hønen, stolen, manden, fuglen, konen, vaflen, barnevognen, fisken, foden, hånden, bamsen og puden. Sidstnævnte vil ha' "sin kind", og bogen slutter med et billede af et sovende barn. Bogen er illustreret med Lars Klintings smukke naturalistiske farvelagte stregtegninger holdt i klare men alligevel afdæmpede farver. Billederne står (bortset fra slutbilledet) uden nogen form for baggrund eller andet distraherende og er umiddelbart aflæselige for målgruppen. Bogen er velegnet som pege- og "snakke sammen"-bog for de mindste billedbogslæsere fra omkring de to år, som kan være med til at gætte på, hvilket svar der mon kommer på bogens næste side.



Informationer og udgaver