Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Hans og bønnestagen


Beskrivelse


Billedbogen fortæller eventyret om den fattige Hans der sælger morens eneste ko for 5 bønner. De magiske bønner bliver til en stige der vokser op over skyerne. Den fører Hans til Kæmpens slot og alle hans skatte.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2000

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 24. jan. 2000

Den store billedbog fremstiller det kendte folkeeventyr om den dristige og gå-på-modige Hans der uden frygt kravler op til kæmpens slot over skyerne ad den bønnestage, der kom fra de bønner, han troskyldigt byttede for moderens eneste ko. Teksten er bredt og spændingsskabende fortalt i et mundret sprog med korte replikker. Den er sat med ret store typer i verssatte, varierede blokke enten ved siden af eller over i de store illustrationer. Det er meget spændende og harmoniske billeder der straks fanger øjet. De fremstiller hændelserne i en naivistisk forenkling med surrealistiske træk og mindelser til Paul Klee. Med en blød og afslappet humor tegnes figurerne med en tynd streg i former der lever ved modsætningerne mellem kantede og tynde elementer sat op over for runde former og fyldige flader. Der er ikke mange detaljer, men store nuancerede farveflader giver plads til fantasien. Det er store malerier fortrinsvis over hele opslag med teksten anbragt i lyse områder. Bogen er egnet til oplæsning fra længe inden skolealderen og til selvlæsning fra 3.-4. klasse, men de fornemme billeder fortæller historien så tydeligt og selvstændigt og giver så store billedoplevelser, at de er for alle aldersgrupper.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2000

af

af

Else Lerche

d. 24. jan. 2000

Der er flere billedbogsudgaver af eventyret, fx Jens og bønnestagen 1997 og Hans og bønnestænglen 1992. Billedbogen er i forhold til 1997-udgaven en lidt kortere version hvor alle hovedtemaer er bevaret, men uden mange udbyggende detaljer. Sproget er mundret. Det rummer nuancer og rammer eventyrets knappe stil og sprogtone. De udtryksfulde illustrationer, der gengiver dramaet i eventyret, fascinerer i al deres enkelhed. Heri er de i flot overensstemmelse med teksten. De er tegnet i en bevidst barnlig streg, hvor personerne har store hoveder og tændstiktynde arme og ben. Illustrationerne afbilleder kun det der har betydning i handlingen, d.v.s. ingen detaljer eller udfyldning af baggrund. De er tegnet set fra forskellige perspektiver, og er malet med fuldt dækkende farver i klare dæmpede nuancer lagt på i flere lag. Farverne er stemningsbærende. Den fattige Hans sælger morens eneste ko for fem bønner. I vrede smider moren dem på jorden. På en nat vokser en kæmpe bønneplante op. Hans kravler op ad den og får, som vi ved, fat i Kæmpens skatte. I denne version ender Kæmpen i verdensrummet. Bogen vil fascinere børn fra 4 år. Illustrator kendes fra Den kæmpestore roe 1999. Forfatteren har ikke udgivet andre billedbøger på dansk.


Weekendavisen

d. 10. mar. 2000

af

af

Ina Kjøgx Pedersen

d. 10. mar. 2000