Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hans, stolen og verden


Beskrivelse


Her er historien om en ganske særlig dreng, Hans, og det træ der blev til de mange stole og møbler han tegnede og fik lavet, som voksen. Det er også historien, om det tårn, hvor stolene i dag udstilles...

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. aug. 2012

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 29. aug. 2012

Bogen er beregnet til at besøgende med børn kan købe eller låne bogen på kunstmuseet i Tønder, når man besøger tårnet med Hans J. Wegners stole og møbler, og bogen kan derudover fungere efter besøg til dialog om emnet; møbler og træ, og kan med dygtig formidler også bruges som introduktion til emnet eller før besøg i Tønder sammen med børn fra 5-9 år, og evt til selvlæsning fra 10 år.

Bogen er i normal bogstørrelse med tekst på venstre side, og billederne på højre side. Billederne er computerskabte i en original stil, inspireret af træsnit og papirklip. Silhuetvirkningen er markant. Der bruges farver, typisk ikke så mange i de enkelte billeder, men alligevel med et vist overskud, fx 4 blå nuancer og 1 grøn farve, men der bruges også rød og brun i heldækkende farver. Bogens fortælling tager udgangspunkt i da Hans var dreng, og hvorfra inspirationen til at lave stole kommer fra, og den berømmelse som en af dem fik, da præsident Kennedy gjorde den berømt. Der er derudover fortælling om træet, der bruges til møblerne. Teksten henvender sig til barnet et par gange, og fortæller i øvrigt i en fin organisk balance mellem tekst og billeder. Til slut er der et par male/tegne opslag der referer til bogens fortælling. Omslag dækker bogens indhold delvist, men formidling er nok nødvendig.

Jeg kender ikke noget, som denne eller om emnet for denne målgruppe.

Bogen er ikke for alle, men for de interesserede og motiverede, børn og voksne, er det en smuk, original og givende bog.