Mollie og kammeraterne har fundet vej til Oscars slot, og nu ligger der et stort arbejde foran dem med at skaffe mad og sørge for, at de kan klare sig selv, men stridigheder med de lokale truer og ingen vil - igen - lytte til Mollie. For tegneserielæsere fra 12 år.
Mollie har sammen med familien og deres bekendte fundet frem til Oscars slot. Et slot der både rummer gode muligheder, men også kræver arbejde. Mollie har en plan for, hvordan de kan blive selvforsynende, bl.a. ved at udbygge haven, så de kan så forskellige ting. Det er dog ikke alle, der synes det med mad er lige så vigtigt, som det at beskytte slottet mod fremmede, og snart hersker der en intens stemning blandt vennerne. Denne stemning intensiveres, da de ved et uheld starter en krig med de lokale, der bor i nærheden af slottet. Snart er alle på krigsstien, og selvom Mollie forsøger at mane til besindighed, er der ingen der lytter. Så må hun tage sagen i egen hånd. Anden del af Happy end - det store kollaps.
Interessant og spændende tegneserie, der sætter de menneskelige kerneværdier på prøve, når Jorden synes at være gået under. For at overleve må man samarbejde og lægge evt. mistro på hylden. Tegnestilen er flot og detaljeret, og karaktergalleriet er troværdigt med en masse forskellige træk, der både styrker og udfordre hinanden.
VulkanvinterRød zone og Rød zone handler om hvad der sker efter Jorden er gået underVulkanvinter og handler om hvad der sker efter Jorden er gået under.