Kortfattet holistisk opslagsværk, der gennemgår helbredsudfordringer i krop, muskler og organer og sætter disse i relation til psyken. Til interesserede i alternativ helbredelse.
Bogen tager udgangspunkt i, at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Velvære og smertefrihed kan derfor bedst opnås ved at lytte til og forstå kroppens signaler. Bogen er opdelt i korte afsnit med kropsdele og organer og inkluderer ofte små cases fra forfatterens praksis samt spørgsmål til videre spirituel refleksion. Fx kan man spørge sin mave, hvorfor den "knurrer" eller giver et "sug". Lider man af stive knæ, mener forfatteren, at det kan betyde, at man har svært ved at tage imod feedback og er stædig. Har man overfladisk vejrtrækning, kan det handle om stress og sorg osv. Bagerst er der yderligere en række refleksionsspørgsmål, som har til hensigt at øve læseren i at opnå større bevidsthed om sammenhængen mellem kropslige symptomer og psykiske udfordringer. Lone Svendsen er kropsterapeut og spirituel håndlæser. Hun har også udgivet Husk din usynlige krone om psykisk vold.
Opslagsbog, der ikke rigtig tilvejebringer noget nyt, men giver et overblik.
Holistisk sundhedKroppens sprog handler på lignende vis om at opnå helbredelse via følelsesliv og tankemønstre. Om selvhealing ved at føre samtaler med sin krop findes desuden: Kroppens sprogHolistisk sundhed handler på lignende vis om at opnå helbredelse via følelsesliv og tankemønstre. Om selvhealing ved at føre samtaler med sin krop findes desuden: .