Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Har du set mig?


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Det uadskillelige par Maggie og Hopey er gledet fra hinanden, og de to må hver især prøve at tackle tilværelsens udfordringer uden støtte fra kæresten. Det giver skrammer; men måske der alligevel er håb forude for de to kvinder?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2013

af

af

Steffen Kronborg

d. 29. maj 2013

Tegneserien Har du set mig? er primært for voksne.

Sammen med sin bror Gilbert var Jaime Hernandez en af de første serietegnere, som skildrede almindelige menneskers mere eller mindre almindelige liv i deres tegneserier. Som sine ledefigurer valgte Jaime de to mexicanske chicanotøser Maggie og Hopey, hvis livtag med omverdenen siden 1981 har udfyldt den ene halvdel af brødrenes selvudgivne tidsskrift "Love and rockets". Striberne i Har du set mig? stammer fra 1990-96, og handlingen i den løst strukturerede fortælling er en direkte fortsættelse af indholdet i albummet Speedy Ortiz dør, 2011. Med lidt god vilje kan man læse en udviklingshistorie ud af intrigen; men seriens tilnærmede realisme bringer samtidig indholdet betænkeligt tæt på reality-verdenens endeløse småsnak om fyre og forelskelser. Der tales meget i Har du set mig?, og ofte også for meget - men heldigvis får Jaime Hernandez ́eminent udtryksfulde og præcise sort-hvide tegninger de ordrige billedsider til at fremstå med en stor visuel gennemslagskraft.

I dag er lavmælte hverdagsdramaer langt fra noget særsyn på tegneseriefronten. Alligevel er Gilbert Hernandez' beretninger fra lilleputsamfundet Palomar fortsat det tegneserieunivers, som står Jaime Hernandez' Hoppers-beretninger nærmest i form og indhold.

Jaime Hernandez' tegneserier har i tidens løb modtaget et utal af tegneseriepriser - senest den danske Ping-pris i 2012 i kategorien Bedste internationale tegneserie på dansk.


Jyllands-posten

d. 12. juli 2013

af

af

Tom Hermansen

d. 12. juli 2013


Information

d. 17. juni 2013

af

af

Christian Monggaard

d. 17. juni 2013