Har man ret til en far? : legal børnekidnapning i Danmark

Forfatteren er kultursociolog, merkonom og gestaltterapeut og har tidligere skrevet flere bøger ud fra sin erfaring som konsulent og kursusleder om personlig planlægning m.m. Her skriver hanud fra sine erfaringer som rådgiver i foreningen Far. Det problem, han tager op, er de ca. 100 årlige tilfælde, hvor moderen ikke ønsker, at faderen har kontakt med barnet og udelukker ham frasamkvemsret ved at 'køre på' myndighedsloven § 24 stk. 2, som ikke giver faderen ret til samkvem, hvis ikke han har boet sammen med barnet i mindst 6 mdr. Hun udelukker ham bare helt fra starten,så har han ingen rettigheder, uanset hvor interesseret han er. Problemets forskellige facetter beskrives i 5 cases, og derefter følger generelle og konkrete juridiske og psykologiske overvejelser.Bogen munder ud i et konkret forslag til politikerne om en ændring af loven, således at der altid er samkvemsret for faderen. Han foreslår desuden, at domstolene skal afgøre sagerne. Bogen er etengageret ogveldokumenteret indlæg fra sagens ene part, hvilket klart fremgår. Som debatindlæg har den derfor en naturlig plads på bibliotekerne, selv om det virker underligt, at det er nødvendigtat fremhæve bestemte navngivne sagsbehandlere/eksperter som modstandere af sagen.

Læs hele vurderingen

Kultursociolog skriver til debatten en fagbog om fædres ret til kontakt med deres børn. For fagfolk og interesserede læsere.

Kultursociologen Jakob Munch er rådgiver hos Foreningen Far i København. Han opdaterer her sin egen bog Har man ret til en far? fra 1994. Efter afsnit med bl.a. statistik og en sammenligning med situationen og lovgivningen i andre lande, følger vi 5 konkrete cases, der alle ender med at faderen mister kontakten med sit barn. Næste afsnit redegør for lovgivningen på området. Herefter følger debatindlæg med overskrifter som "Bør alle fraskilte fædre have samværsret?", "Er kvinder onde?" og "Hvad sker der med børnene?". I det afsluttende afsnit afslører forfatteren, at han selv er i høj grad er personligt berørt af problemstillingen, og part i en af de 5 beskrevne cases. Hans nu voksne søn havde han sidst kontakt med, da sønnen var 2 år.

Man kan ikke undgå at blive berørt af bogens cases fra det virkelige familieliv. Men selvom forfatteren er personligt involveret i problemstillingen, formår han med sin faglige baggrund fint at beskrive problemstillingen grundigt og sobert. Det er en lille men vigtig bog at læse for mange mænd.

Opdatering af Har man ret til en far?Forældremyndighed og samværGiv forældreansvarsloven en ny start fra 1994, næsten uændret sidetal. Andre bøger er fx Erik Jappes Forældremyndighed og samvær eller Giv forældreansvarsloven en ny startOpdatering af Har man ret til en far? fra 1994, næsten uændret sidetal. Andre bøger er fx Erik Jappes eller Giv forældreansvarsloven en ny startOpdatering af Har man ret til en far? fra 1994, næsten uændret sidetal. Andre bøger er fx Erik Jappes Forældremyndighed og samvær eller .

Læs hele vurderingen