Film / fiktion / tv-serier

Hart of Dixie

Sæson 1, disc 5


Beskrivelse


Zoe Hart har netop bestået sin lægeeksamen og planlægger en karriere som hjertekirurg i New York. Planerne ændres da hun arver en halv lægepraksis i Bluebell, Alabama. Storbykvinden bliver udfordret af de eksotiske skikke i Sydstaterne, hvor især Breeland-familien gør livet surt for den intetanende tilflytter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2013

af

af

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 8. feb. 2013

Sydstatsserien Hart of Dixie er for alle, der holder af en underholdende romantisk serie med spænding, konflikter og kærlighedsforviklinger. Formidles sammen med kærlighedshistorier - i bogform og på film.

Zoe Hart er netop blevet færdiguddannet som kirurg. Hun planlægger at leve sit liv i New York, få en karriere som hjertekirurg og leve sammen med sin kæreste, der også netop er uddannet læge. Ved Zoes afgangsfest, dukker der imidlertid en mystisk mand op, der ønsker at ansætte Zoe som praktiserende læge i en mindre by i Alabama. Da den mystiske mand dør efter nogle måneder, og Zoes karriere- og kæresteplaner forstyrres, arver hun den halve lægepraksis fra den, der viser sig at være hendes biologiske far. Zoe tager til Blue Bell, og møder den krigerisk indstillede lægekollega Brick Breeland, der gør hvad han kan for at skræmme Zoe væk fra byen. Afvisning møder Zoe også fra Bricks datter Lemon, der skal giftes med advokaten i byen George Tucker. Så der er mange kampe at gå i gang med. Zoe får dog en ven i den charmerende borgmester Lavon Hayes, ligesom hendes nye nabo Wade, gør sit for at gøre Zoes liv i provinsen begivenhedsrigt.

Hart of Dixie er en krydsning mellem Det lille hus på Prærien og Lille doktor på Prærien, hvor Jane Seymor spiller hovedrollen. Tilsat en god del romantiske forviklinger.

Hart of Dixie er en underholdende serie, der især bæres af af kærlighedsintriger mellem hovedrolleindehaverne Zoe, Lavon, Lemon, George og Wade.