Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Havets Mor - og andre eventyr fra Grønland


Beskrivelse


Fem gendigtninger af klassiske eventyr fra Grønland.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2006

af

af

Mads Overmark

d. 12. juni 2006

Fem gendigtninger af eventyr fra Grønland. De fire af dem har giftermål som et fælles tema: "Manden med de mange koner" om manden der mister sine koner på mystisk vis,"Den gamle særling" fortællingen om den grimme og dovne mand, der bliver forvandlet og gift med bopladsens smukkeste kvinde, "Hvalen og ørnen" om de to piger der bliver bortført og gift med en hval og en ørn, "Den blå ræv" om pigen der gifter sig med en ræv til sin fars store ærgrelse. Det sidste, "Havets mor", handler om bygden, der bliver straffet med sult for sit overforbrug af naturens ressourcer. Eventyrene er skrevet med en blanding af gru og humor, der giver tanker i retning af brødrene Grimm. Alle fortællingerne er ledsaget af farveillustrationer af Tove Krebs Lange. Der findes de klassiske eventyrtræk i fortællingerne, men der er en stor forskel i miljøet i forhold til de eventyr, børn normalt kender. Bogen kan anvendes som højtlæsning i indskolingen, læsetræning for børn i 2.-3. klasse samt fritidslæsning for børn omkring 8-9 år.