Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Havets tyve


Beskrivelse


Fantasy. Havets tyve stjæler den magiske månesten, så kongebørnene Asa og Rollo må til havets dyb for at forsøge at erobre stenen tilbage igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik Munch Jørgensen

2007

Denne nye, letlæste og spændende fantasy-serie i fire bind, hvoraf de to første titler udkommer her, kan læses af børn fra 11 år og opefter. Serien kan læses som lystlæsning, men kan samtidig også anvendes undervisningsmæssigt i forbindelse med arbejde med fantasy-genren, da bøgerne indeholder mange karakteristiske genretræk.

Den onde Troldmand Flood har taget magten over Stjernelandet og lagt landet under vand. Kongebørnene Asa og Rollo er landets eneste håb. Heldigvis har de deres magiske evner og det magiske skib Nordpilen, som de sammen rejser ud i. I Det magiske skib rejser de afsted for at finde deres bortførte lillesøster. Og i Havets tyve skal de generobre en magisk sten. Cornish har illustreret bøgerne og rammer stemningen godt.

Bøgerne passer godt ind i det læsetekniske hul, der er mellem meget letlæste fantasybøger som titlerne i Drageherren-serien og de mere krævende titler som Harry Potter-serien.

To gode titler i en god og spændende fantasyserie, som appellerer til fantasygenrens mange unge fans.



Informationer og udgaver