"Uden sammenligning i øvrigt kan den aarhusianske kvintet noget af det samme [som Björks »Vespertine« eller Efterklangs »Piramida«], når det kommer til at skabe frostklare musikalske rum fulde af pirrende musikalske teksturer og arrangementer, der på én gang føles luftige og nøjsomt detaljerede. Det er en musik, man kan træde ind i, beundre detaljerne i, lade sig forføre af. F. eks. af den hypermelodiøse tostemmige sirenesang fra gruppens to sangerinder, Sarah Schannong og Soffie Viemose. Af Kasper Staubs arsenal af smukt duvende, evigt changerende synthesizer-klange og digitale manipulationer. Eller af Steffen Lundtofts intrikate rytmer, der er forløst i en meget vellykket trommeproduktion ... Var det ikke, fordi vi i Danmark allerede er begunstiget med musikalsk beslægtede grupper som Irah, Ice Cream Cathedral og måske i lidt mindre grad Chinah, ville jeg sige, at vi her havde at gøre med et unikt talent på den alternative danske pophimmel".