Ultraviolence
Lana Del Rey
Emneord
Anmeldelser (2)
Politiken
d. 18. sep. 2015
af
af
Lucia Odoom
d. 18. sep. 2015
"Den myteomspundne dronning af Hollywood Sadcore, Lana Del Rey, har lavet endnu et eskapistisk album om selvdestruktive længsler. Det kunne godt tåle nogle skudsalver ... Den karakter, Lana Del Rey spiller i sine sange, er besat af Hollywoods gyldne filmæra, som varede fra 1920'erne til 1960'erne, og hendes albums lyder derfor som musikalske Hollywoodproduktioner. På det nye album 'Honeymoon' er hun viet til Hollywood og på bryllupsrejse i den stemning, der hersker i drømmenes by ... Hvis man ikke tager karakteren Lana Del Rey alt for bogstaveligt, er der virkelig smukke musikalske momenter at finde i hendes musik ... 'Honeymoon' (...) er bare ikke et album, som har helt så meget dekadence og karisma som de to foregående udgivelser. Det er ikke melodierne, der fejler noget, der skal bare ruskes gevaldigt op i Del Reys pæne, dystre og efterhånden velkendte lydunivers".
Information
d. 27. nov. 2015
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 27. nov. 2015
"Lana Del Rey fortsætter sin storslåede cinematiske lyd og retroreferencerne på sin nyeste plade Honeymoon. Og selvom referencerne enkelte steder næsten bliver for tydelige, får hun igen kulturens - og især måske filmkulturens - evindelige dyrkelse af tosomhed til at runge emotionelt på tværs af årtierne. Honeymoon er gennemført og ekstremt vellydende, og den udfolder en noirversion af kærligheden, som både gør den dragende og farlig. Mit eneste egentlige kritikpunkt er, at det næsten lyder, som om Lana Del Rey og hendes medsangskrivere er blevet for fokuserede på retroæstetikken og -tematikken".