Heksen i håret : kvindelig personlighedsudvikling i eventyr

Ud fra Jungs teori om arketyper og det kollektivt ubevidste analyseres en række af Grimms folkeeventyr, bl.a. Pigen uden hænder, Snehvide, Tornerose, Askepot, samt Snehvid og Rosenrød. Desudensammenstilles Gåsevogtersken ved brønden med Shakespeares Kong Lear og Kong Drosselskæg sammenlignes med Ibsens Hedda Gabler. Udover en gennemgang af eventyrene og af Freuds, Jungs og ErichNeumanns teorier rummer bogen en tolkning af eventyrene med vægt på pigernes individuationsproces. I de fleste eventyr opnår pigerne en erkendelse af egne værdier, i nogle få når de frem tilselvet, individets psykiske totalitet. Eventyrene benytter sig af et skabelonagtigt billedsprog, og de mange symboler som æbler, tårn, ten, skov, kar og brønd tolkes. Forf. lægger vægt påbeskrivelsen af mor/datter og far/datter forholdet og på mødet med animus, der i mange eventyr optræder som prinsen, der frelser pigen tilfældigt uden at udvise heltegerninger. Tekstens mangefremmedord afhjælpes til dels af ordlistenbagest. Litteraturliste. Det er en interessant synsvinkel på folkeeventyrene, der fremlægges og samtidig bliver bogens metode en utraditionel skildring afden unge kvindes psykiske udvikling.

Læs hele vurderingen