Heksen i Pinderup finder spædbarnet Las, samtidig hjælper hun præstens datter, Lykke, til verden. Børnenes skæbne knyttes sammen, da de 12 år gamle bliver forældreløse. De drager af sted forat finde Chr. 4. og det paradis han i deres øjne står for. Men virkeligheden er nærmere et helvede. Lykke anklages f.eks. for at være heks. Efter mange oplevelser anbringes de i Chr. 4.s børnehus.Bogen slutter, da Lykke og Las sejles til Trankebar. Bagest findes historiske kommentarer af forf. P.P. er en fremragende fortæller, der i et kraftigt sprog maler et levende og omfangsrigt billedeaf datidens ofte barske samfund. Alle personer står levende beskrevet, også Chr. 4. med hans gode og dårlige sider. Væsentlige er også ill., dels samtidige stik dels U. Rossings karakterfuldestregtegninger. Det er kun lidt man ved om børns forhold i 1600-tallet, endnu mindre om børn fra de nederste samfundslag. P.P. tegner et sandsynligt og stærkt billede af fattige børns forhold ogbrydningerne i et samfundmed krige, overtro, hekseforfølgelse m.m. Børn fra 10-11 år får en spændende oplevelse af 1600-tallet i skønlitt. form. Bogen optager en også efter endt læsning. Spændendefarveforside.