Bøger / skønlitteratur til børn

Helgas dag


Beskrivelse


Billedbog. Helga er fuld af liv, og far er træt, men alligevel får de en god dag sammen, hvor de sjipper, spiser is, gynger og læser bøger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2011

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 8. apr. 2011

Billedbog for børn, måske mest piger, på 3-6 år, der kan lide at få læst en hurtig, men sjov historie om situationer i dagligdagen. Forsiden er betegnende for indholdet.

Tidligt op og fuld fart frem. Sådan starter Helgas dag med far, der nok gerne ville sove lidt længere. De tager tøj på, sjipper, spiser is, synger, gynger, bader, prutter og så kommer Helgas mor hjem. Men Helga kan godt lide at læse bøger inden hun skal sove, så far slipper ikke så let selvom han er træt. En lidt kort, men sød og sjov billedbog, der er meget livsbekræftende i al sin enkelthed. Den sparsomme tekst arbejder godt sammen med illustrationerne, og selvom bogen er hurtig læst, er man glad for at have mødt Helga, der som alle børn har så stor appetit på livet. Forældre genkender sikkert deres børn i Helga og måske sig selv i hendes far. Illustrationerne af Mimmi Tollerup (tidligere Tollerup-Grkovic) er meget befordrende i skildringen af den livlige og glade Helga.

Forfatteren har tidligere skrevet billedbogen Pelle og Palle spiller fodbold om fodbold og konflikter. Illustrator kender vi fra bl.a. Smarte striber og serien med Blåbærbanden af Stefan Casta.

En lidt kort, men enkel og livsbekræftende billedbog om pigen Helga, der har stor appetit på livet. Dejlige, søde og sjove illustrationer.