Malte Laurids Brigges optegnelser
Rainer Maria Rilke
Digte der beskriver et menneskes minimaliske liv i skoven, hvor skønheden går hånd i hånd med fordærvet.
Beskrivelse
Minder om
Der ganze weg
Kristin Berget
Nye mytologier
Andreas Vermehren Holm
Avuncular : onkelagtige tekster
Pia Juul
Hver morgen kryber jeg op fra havet : kortprosa
Frøydis Sollid Simonsen
Clara Raphael: Minona
Mathilde Fibiger
Vejen hjem
Jonas Eriksson (f. 1974)
Knæk : digte
Mikael P. Josephsen
Ulige partnere
Sølv : digte
Katinka My Jones
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 5. apr. 2016
af
af
Allan Thomsen Volhøj
d. 5. apr. 2016
Beskrivelser af et menneskes minimaliske liv i skoven, hvor skønheden går hånd i hånd med fordærvet. Til læsere af moderne minimalistiske digte.
Der kan ske mange ting i skoven. I denne digtsamling af norske Kristin Berget er handlingen henlagt til dybt inde i de norske skove. De fysiske omgivelser er spartanske, barberet ned til en kvinde, et hus, en radio, hunde og de dyr kvinden jager. "Hver dag går jeg tur langs elven. Når solen står højest kaster ingen skygger, tænker jeg på forskellige måder at aflive hende på. Skulle jeg sige fælde". Berget har tidligere udgivet Der ganze weg på dansk. Digtsamlingen er oversat af Palle Sigsgaard.
Bergets bog emmer af indestængt begær, vrede og skønhed. Det "jeg", der fortæller, veksler mellem minimaliske beskrivelser af livet i skoven til manisk besatte beskrivelser af kvinden. Det er aldrig helt nemt at fornemme hvordan forholdet er mellem fortæller jeg'et og kvinden i teksten. Læsning af bogen er svær og man stopper tit op for at tænke over relationen mellem jeg'et, og kvinden.
Berget kan minde om digteren Paul Celan, hvis digt "Todesfuge" også læses af kvinden i digtet.
