Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Herbert og Alfonso jager en tyv


Beskrivelse


Herbert og hans hund Alfonso bliver uskyldigt mistænkt som tyve, men hvordan får de overbevist byen og politiet om, at de er uskyldige? Detektivhistorie til højtlæsning for 3-5-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2022

af

af

Louise Urban Andersen

d. 5. aug. 2022

Herbert og hans hund Alfonso bliver uskyldigt mistænkt som tyve, men hvordan får de overbevist byen og politiet om, at de er uskyldige? Detektivhistorie til højtlæsning for 3-5-årige.

I Herberts by hilser alle på hinanden med deres fine hatte. Undtagen Herbert, for han har kun en lille hat og er derfor næsten usynlig. Ingen lægger mærke til ham, selvom han har taget sit mest farverige tøj på. Heldigvis har han Alfonso, som er hans lille gravhund. En dag er der sket en række tyverier i den lille by, og Herbert og Alfonso opdager, at de selv er de hovedmistænkte. Herbert er uskyldig og chokeret, så han beslutter sig for at finde den rigtige tyv. Herbert og Alfonso følger alle spor og leger detektiver, og det lykkes dem at finde den rigtige tyv, der er så optaget af tyvekosterne, at han ikke lægger mærke til, at han bliver fanget. Derefter bliver Herbert hyldet som helt i byen, og som tak får han en fin, stor hat af borgmesteren. Nu lægger alle mærke til ham, men heldigvis kan Herbert tage hatten af, når han gerne vil være usynlig og opdage byens hemmeligheder.

En sød historie om at blive overset, og hvad der kan ske, når man havner i begivenhedernes centrum. Detektivhistorien er indrettet således, at barnet gennem bogen selv kan være med til at gætte, hvem der er den rigtige tyv. Illustrationerne er farvestrålende, let karikerede og følger bogens tekst.

For samme alder findes fx detektivhistorien Hvem har taget brillerne?.