Herodots historie. Bind 1 : Bog I-IV

Herodot er både den ældste og den morsomste af de gamle græske historikere. Hans umættelige interesse for stort og småt i alle lande, hans menneskekundskab og sans for den gode anekdote gør ham læselig den dag i dag. Og hans skråsikre tro på forsynets indgriben i begivenhederne med varsler og orakelsvar er fremført med en troskyldighed, der virker afvæbnende. Nu har hans store historieværk i mange år været vanskeligt at skaffe på dansk, idet den sidste samlede oversættelse, Kildeskriftselskabets ved Karl Hude (1904-06 og 1935) længe har været udsolgt. Det må da hilses med glæde, at der her foreligger en frisk og mundret oversættelse ved Hastrup og Hjortsø, to af vore førende klassicister, delt i 2 bekvemme bind på henholdsvis 4 og 5 "bøger". Typografien er stor og letlæselig, og teksten er smukt illustreret med landskabsbilleder i farver fra nogle af de lande, Herodot har besøgt. Noterne er indskrænket til et minimum. Her havde den gamle udgave den fordel at væreoplystvedgrundige kommentarer, så de biblioteker, der har den, bør ikke kassere den, men stille den i magasin.

Læs hele vurderingen

Herodots Historie er både et historisk værk og vor kulturkreds' første prosaværk. Den læses idag også fordi Herodot er en blændende fortæller. H kaldes historieskrivningens fader pga sin evne til at sætte historiske begivenheder ind i en større sammenhæng. På græsk betyder historie både undersøgelse og den oplysning undersøgelsen fører til. Hans emne er fjendskabet mellem persere og grækere omkring 550 fvt til grækernes sejr o. 480-479 (bogen slutter omkring 430 fvt). Hs formål er "at bevare hvad mennesket har udrettet fra glemsel" og at gøre rede for "årsagerne til at hellenenerne og barbarerne kom i krig med hinanden". Han tror på nemesis, der straffer hybris (overmål af lykke og hovmod). Stort og småt er blandet virtuost mellem hinanden ofte i anekdotens form. Noget af det han skriver, har han selv oplevet, andet har han hørt. Underholdende læsning med en friskhed i sproget, som det er lykkedes at bevare i oversættelsen ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø, der har oversat henholdsvis 4 og 5 "bøger". I forhold til 1. oplag 1979 er der kun sket ændringer i bibliografien, som er blevet ajourført.

Læs hele vurderingen