Bøger / skønlitteratur til børn / indiske fabler

Himlen falder ned! : et indisk Jataka-eventyr


Beskrivelse


Billedbog. Genfortælling efter gammel buddhistisk fabel om haren, som tror at himlen falder ned. Den får alle de andre dyr til at flygte fra katastrofen, indtil de møder den kloge løve.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2005

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 9. nov. 2005

Eventyret stammer fra de indiske Jakata-fortællinger, hvori Buddha optræder i forskellige former som dyr eller menneske, for at vejlede om moral og leveregler og formidle sin visdom. I denne fabel optræder Buddha i skikkelse af en løve, som i kraft af sin styrke og klogskab formår at standse et optræk til massehysteri. En hare hører en frugt falde til jorden og tror at himlen falder ned. Den opskræmmer de andre harer, hjorte, tigre og næsehorn og driver dem på vild flugt væk fra den truende katastrofe. Til sidst møder de løven, som med sin naturlige autoritet og styrke får dem til at standse op. Løven får opklaret, hvad der egentlig er sket. Med den lille hare på ryggen drager den tilbage til åstedet, ikke for at true den, men for at belære den. Teksten er skrevet i en letløbende stil og sammen med de farverige og smukt eventyrlige billeder, som er indrammede i orientalsk stil, formidles et lille drama, som mange børn vil kunne identificere sig med. Der er noget grafisk stramt over billederne, som dels gør dem lette at aflæse og dels skaber en flot eventyrlig ramme om fablen. Flere billeder viser de store dyreflokke på flugt set i fugleperspektiv. Eventyret findes også i billedbogsudgaven Den store flugt (1996). Formidling fra 4–7 år.



Informationer og udgaver