Følelsen af ensomhed er grænseløs og slår ned i fattige og rige, børn og voksne. I et glimrende historisk tidsbillede fra 1860 følger vi i nogle måneder livet på et fattigt husmandssted og på den store gård. Lille Carolines mor har begået selvmord og Caroline, der har hareskår, skal midlertidigt passes hos moster Ane. Her møder hun sin smukke kusine Julie, som meget hellere vil være i de herskabelige stuer på gården. På gården bor Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg, men der er isnende koldt mellem det celebre par. Johan er syg og har isoleret sig, og Johanne trives ikke uden sit teater. Den lille roman skifter mellem de to meget forskellige verdener og giver et følsomt indblik i kvindesindets forstillelser, savn, ensomhed, længsler og drømme. Skæbne og tilfældighed er ingen herre over. Gården er Bonderup mellem Ringsted og Holbæk, og den blev testamenteret til ægteparret Heiberg. Den velskrevne roman har mange kvaliteter, nærværende og spejlende, men den undgår ikke lukketheden, og der er en del gentagne beskrivelser. Vil især være af interesse for kvindelige læsere. Forfatteren har tidligere skrevet gode socialrealistiske tidsbilleder som Kragens skygge, 1999 og Bengtas tid, 2001.