Udgivelse i forbindelse med Koldinghus udstilling af H.K.H. Prins Henriks jadesamling. For kunstinteresserede.
I første halvdel af 2017 udstiller Museet på Koldinghus H.K.H. Prins Henriks private samling af orientalsk jadekunst. Prinsgemalen har samlet siden han som barn i Hanoi, fik foræret sine første genstande. Samlingen er derefter vokset til flere tusinde genstande, hvoraf mange er udstillede. Jaden er er materiale der bærer stor symbolik, og det gør de fleste af de udstillede objekter også. Denne bog udgives i forbindelse med udstillingen, og giver et nærmere kig på samlingen, personen bag, jadens historie og samlerens karakteristikaer. Teksterne suppleres af helsides fotos af nogle af figurerne. Sidst litteraturliste.
En decideret lækker udgivelse der viser detaljer ved de udstillede figurer og tekster der kommer bag om prinsgemalens enorme samling. Fotosiden er storslået, og de store fotos viser de mindste detaljer. Udgivelsen er at benævne som en coffetablebook, og vil være en stor oplevelse for den rette læser. Bogens tekster kommer omkring samlingen og jaden, samt giver et fint indblik i både den almene og den royale samlers psyke.
Der er ikke tidligere skrevet om prinsgemalens samling. Jadesten beskrives i Smykkesten af Nina Hald, der også leverer en af teksterne til denne udgivelse.