Bøger / faglitteratur til børn

Hiroshima


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2005

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 14. mar. 2005

I serien Vidne til historien udgives her en lødig og velredigeret bog om atombomben over Hiroshima. Modtagergruppen er de 12-16- årige, men også voksne kan læse bogen med udbytte. Kort og præcist redegøres for det videnskabelige forarbejde og den militære baggrund for Trumans drastiske beslutning om d. 6. august 1945 at kaste den første a-bombe over Japan og én gang for alle ændre verdenshistorien. I bogen inddrages vidneskildringer fra de, der sad i bombeflyet, fra enkelte, der overlevede i periferien af Hiroshima, fra journalister og politikere i samtiden samt uddrag af dagbogsskildringen fra den amerikanske præsident. Men først og fremmest leveres en sammenhængende fremstilling af de politiske, militære og ikke mindst moralske aspekter af den fatale beslutning, der den dag i dag diskuteres. Var det virkelig nødvendigt, at gøre alvor af atomtruslen? Der gives ikke éntydige svar på dette spørgsmål i bogen, derimod diskuteres det grundigt, hvordan atombomben kom til at sætte dagsordenen for først den kolde krig mellem Øst og Vest og senere for et mindst lige så truende scenarium: nemlig fremkomsten af nye, ustabile atomstater med uforudsigelige motiver. Sidste år udkom på samme forlag Hiroshima, der var større i formatet, men i øvrigt af samme omfang, med samme målgruppe og i vidt omfang anvendte de samme fotos. Forskellene mellem de to bøger er ikke nævneværdige. Oplagt til emne- og projektarbejder i skolen.


Børn & bøger

Årg. 58, nr. 5 (2005)

af

af

Knud Loft Rasmussen

Årg. 58, nr. 5 (2005)



Informationer og udgaver