Bøger / skønlitteratur til børn / billedbog

Historien om det røde æble


Beskrivelse


Billedbog i farver om den kædereaktion af begivenheder, der sættes i gang, da frugthandleren forsøger at narre en kunde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Tage Aarup (skole)

d. 19. dec. 2018

Her foreligger en ny skøn billedbog i format A4 af svenskeren Jan Lööf - det er også ham der står for »Min morfar er sørøver«. Historien her beretter om en lidt troskyldig og naiv mand, der går til frugthandleren for at købe et æble. Frugthandleren narrer ham til at købe et grønt plastic-æble, og det går manden hjem og lægger til modning i vindueskarmen. I sin baghave har frugthandleren imidlertid et dejligt rødt æble hængende - og kort fortalt foregår der nu bogen igennem en række forviklinger og forbytninger således, at næste gang manden ser til sit grønne æble i vindueskarmen, så ligger der i stedet et dejligt rødt æble - nemlig frugthandlerens - og det sætter manden lækkersulten tænderne i. Det er både sjovt og fikst lavet og særdeles talentfuldt illustreret. En helt igennem velkomponeret billedbog som vil more båre store og små.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Iben Melbye (børn)

d. 5. apr. 2019

Man mærker, det er et billedmenneske, - Jan Lööf - der har tegnet og skrevet. Teksten er kortfattet og enkel, og det er glimrende. Den støtter billederne modsat hvad tekstopdragende mennesker er vant til at opleve. Det er i helsides farvebillederne, at fyldigheden og udfoldelsen ligger, og det er vigtigt i et billedmedie, hvilket billedbøger må opleves som af børn. Nogle af gadebillederne er tredimensionale, så man må gå med ind i dem og rundt i gaderne og opleve alt muligt. Her er endelig en skandinavisk billedmager med humor, fantasi og detaljefrodighed. Og når børnene åbenbart er så glade for de små sort/hvide tegninger i Lelix, hvad vil de så ikke sige til disse tegninger. Hovedpersonen køber et æble, narres til at få et grønt plasticæble, der gennem tilfældige sammentræf forbyttes med et rigtigt, rødt og - jeg sige! ikke mere. Historien er som en ring, der sluttes, og man fryder sig over, hvor godt det lykkes. (Formatet omtrent som Den glade løve).