Bøger / skønlitteratur til børn / billedbog

Historien om Peter Kanin


Beskrivelse


Peter Kanin er en nysgerrig, lille kaninunge, der elsker at lege og spise i hr. Suhrs have. Efter en dags eventyr er han glad for at komme hjem igen. Billedbog for børn fra ca. 2-4 år.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Bente Rosendal (børn)

d. 5. apr. 2019

Gyldendal med Anine Rud som oversætter er gået i gang med at udgive Beatrix Potters dejlige dyreveentyr på dansk. De udsendes i et sødt lille format. Beatrix Potter er et begreb for engelske børn, der elsker hendes lilleverden befolket af små, tøjklædte talende dyr. Peter Kanin er vel den berømteste af hendes figurer, han har tre søstre, men de er artige og derfor ikke så spændende. Peter ved, at han ikke må komme i hr. Gregersens have, men elsker salat og overtræder gang på gang forbudet. Efter den vilde jagt i Gregersens have undgår han med nød og næppe at blive fanget. Historien ender med, at Peter bliver lagt i seng med kamillete, mens hans artige søstre får brombær til aftensmad. Beatrix Potters egne kære, gammeldags akvareller passer fint til teksten. Oplagt til oplæsning for de 4-5 årige og kan læses selvstændigt fra 9 års alderen. Anbefales i rigeligt eksemplartal til alle børnebiblioteker.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Carsten Madsen (skole)

d. 19. dec. 2018

Fire små kaninunger boede sammen med deres mor under en trærod. De fik lov til at løbe ud i skoven, men måtte ikke komme ind i en have. Det kunne en af dem, Peter Kanin, ikke overholde, for i haven var der mange dejlige ting for en kaninmave. Han blev imidlertid opdaget af havens ejr, og så gik den vilde jagt, men Peter Kanin slap fra sin forfølger gang på gang og kom til sidst ud af haven og hjem til sin mor, hvor han fik kamillete og kom i seng, fordi han havde været ulydig og tilmed mistet sit tøj. -Se iøvrigt anmeld, sidste del af Tom Kispus. (72.43.100).


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2023

af

af

Henriette Olesen

d. 17. feb. 2023

Peter Kanin er en lille nysgerrig kanin, der ofte kommer ud i problemer. Her kommer han på eventyr, da han forvilder sig ind i hr. Suhrs have. God til børn fra ca. 3 år og deres forældre.

Peter Kanin kommer ofte galt afsted, især når han går ind i hr. Suhrs have for at spise hans salat. I begge bøger er hr. Suhr efter kaninerne. I "Peter Kanin på eventyr" er det meget tæt på. Hr. Suhr fanger nemlig kaninerne i en stor sæk. Heldigvis når fru Kaninsen at redde dem, og sammen narrer de hr. Suhrsen. I "Historien om Peter Kanin" er det tæt på, at Peter bliver fanget inde i hr. Suhrs have. Han kan ikke huske, hvor havelågen er, og samtidig er hr. Suhr efter ham. Heldigvis er Peter Kanin smart, og det lykkes at slippe væk.

Disse to udgaver er i flotte pastelfarver med Beatrix Potters originale illustrationer. Illustrationerne er placeret midt på hver side, og siderne er yderligere dekoreret rundt i kanten, hvilket er med til at understrege en gammeldags stemning. Mange forældre og bedsteforældre kender historierne om Peter Kanin, så disse udgivelser vil være ren nostalgi for dem. Historierne om Peter Kanin kan stadig underholde børn i dag.

Bøgerne kan bedste sammenlignes med andre udgaver af Peter Kanin Peter Kanin - på eventyr i skovenPeter Kanin - tre små kaninunger og Peter Kanin - tre små kaninungerBøgerne kan bedste sammenlignes med andre udgaver af Peter Kanin Peter Kanin - på eventyr i skoven og .


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juni 2023

af

af

Marianne Agger

d. 9. juni 2023

Peter Kanin er en nysgerrig, lille kaninunge, der elsker at lege og spise i hr. Suhrs have. Efter en dags eventyr er han glad for at komme hjem igen. Billedbog for børn fra ca. 2-4 år.

To bøger om Peter Kanin, der kan læses hver for sig og som en lille serie. De har tykke papsider og er i formatet 21x30 cm. I "Historien om Peter Kanin" ser vi Peter Kanin og hans tre søstre lege og spise i hr. Suhrs have. Hr. Suhr opdager Peter og jagter ham. Peter slipper ud af haven og hjem til sin mor, men glemmer sin jakke og sine sko i haven. Jakken og skoen får han igen den næste dag, som vi hører om i "Peter Kanin på nye eventyr". Der er Peter og hans fætre og kusiner i hr. Suhrs have igen. Da de nysgerrige kaninunger følger efter hr. Suhr ind til hans hus, bliver de opdaget og må skynde sig hjem til skoven.

To fortællinger om den nysgerrige og halv-uartige Peter Kanin, der elsker at tage på eventyr i hr. Suhrs lækre og spændende have. Bøgerne er illustreret med Beatrix Potters originale tegninger i sarte, naturlige farver. Fortællingerne hænger ikke særlig godt sammen. De er fragmenterede og springer for hurtigt frem, hvilket forstyrrer sammenhængen. Tegningerne stemmer ikke altid overens med teksten, og den samme tegning er fx brugt to gange i "Peter Kanin på nye eventyr", hvilket virker mystisk.

Der findes mange mere vellykkede billedbøger om Peter Kanin som fx Tillykke med fødselsdagen!Fortællingen om Peter Kanin og denne anden udgave af Fortællingen om Peter Kanin (30 cm)Der findes mange mere vellykkede billedbøger om Peter Kanin som fx Tillykke med fødselsdagen! og denne anden udgave af (30 cm).