Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Historier om drager


Beskrivelse


Billedbog. To historier om drager. Den ene handler om dragen Draks, der gerne vil være brandmand. Kan man det, når man er en drage? Den anden historie handler om Lille Drage, der tager ud for at finde sin ukendte far.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2018

af

af

Marianne Agger

d. 9. maj 2018

To bøger med historier om pirater og drager udkommer her samtidigt. Bøgerne er til børn fra 3-6 år.

"Historier om pirater" indeholder tre historier. Den første handler om piratsønnen Max, der ønsker sig en papegøje. Han må ikke få en for sin far, før han er færdig med sin røveruddannelse. Hvad skal der til for at blive det? Den næste handler om Tom, der er i sømandslære hos sin piratfar, Havgys, selvom han hader havet. Men så sker der noget, der ændrer Max' syn på tingene. I den sidste historie møder vi de to atypiske pirater, store Pi og lille Ratos, der viser sig at være et godt makkerpar. "Historier om drager" indeholder to historier. I den ene har dragen Draks en ambition om at blive brandmand, men kan en drage det? I den anden leder Lille Drage efter sin ukendte far. Bøgerne er oprindeligt belgiske, og de er lavet af forskellige forfattere og illustratorer. Ingen af dem har udgivet på dansk før.

Pirat- og dragebøger er et sikkert hit og det er en fin idé at samle flere historier i ét bind. Historierne fungerer, men er ikke i særklasse. Sproget er forståeligt, og illustrationerne er farverige, sjove og søde at kigge på.

En anden samling med dragehistorier er fx Riddere og drager. Der er ikke nogen tilsvarende samling om pirater, men mange gode serier som fx Jutta Langreuters om Kaptajn Sharky.