Bøger / faglitteratur / biografier

Historikeren Caspar Paludan-Müller


Beskrivelse


Om historikeren Caspar Paludan-Müller's forfatterskab (1805-1882) og historismens udvikling og indflydelse i Danmark.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. okt. 2005

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 4. okt. 2005

Bogen er en revideret og forkortet udgave af en guldmedaljeafhandling indleveret til Kbh. Univ. i 1995. Ti år senere, i 200-året for Caspar Paludan-Müllers fødsel (1805-82) præsenteres afhandlingen nu for en bredere kreds. Bogen er nok en biografi hvori CP-Ms liv fra tidlig ungdom til sen professorgerning følges, men den er i lige så høj grad et bidrag til historiografien, historieskrivningens historie, idet den redegør for CP-Ms omfattende forfatterskab og akademiske virke gennem et halvt århundrede. CP-Ms akademiske verdensbillede med afsæt i historismen og i den idéhistoriske placering som udgik fra Tyskland (Wilh. v. Humboldt & Leopold v. Ranke) suppleret med de to forf.’s redegørelser for dels en række historiske grundbegreber dels metode determinerer en fremstilling af stor faglig tyngde. En udgivelse der i sin gennemgang af CP-Ms mangeårige virke også illustrerer den store brydningstid som 1800-tallet var rækkende fra religiøs forankring til ateisme, darwinisme, det moderne gennembrud m.v. En udvikling der da også har været med til at præge eftertidens billede af CP-M på godt og ondt. Næppe nogen "coffee-table book" endsige "mainstream"-biografi, dertil fremstår teksten da også med for megen historisk-faglig tyngde, men i disse andre faglige sammenhænge netop en fremstilling der med sine mange kvaliteter bestemt må påkalde sig opmærksomhed og nærvær.


Historie

2006, nr. 1

af

af

Claus Møller Jørgensen

2006, nr. 1


1066

Årg. 37, nr. 1 (2007)

af

af

Pelle O. Larsen

Årg. 37, nr. 1 (2007)