Bøger / faglitteratur

Hjemme i Indien


Beskrivelse


Forfatteren fortæller om sin og familiens tid i Indien 1997-2000, bl.a. om et liv med tjenestefolk, om rigdom og nød, om indiske landeveje, skoler og markeder, gæstfrihed og hjælpsomhed, religion og naturkatastrofer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. okt. 2004

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 14. okt. 2004

Anna og Niels Erik Wegge har sammen med deres tre børn boet ca. tre år i Indien mens Anna var udstationeret for Danida. De ankommer helt bevidst til Indien med nogle ganske få ejendele, og anskaffer sig møbler og andet udstyr efter nogen tid, og kommer på den måde tættere på de lokale handlende. Det er en familie, der er vant til at tilpasse sig andre forhold, de har bl.a. også boet en periode i USA, alligevel er det noget af en omvæltning at komme til et sted, hvor der er tjenestefolk til alting. Niels Erik Wegge skriver underholdende og let om familiens tid derude, han beretter om små dagligdags oplevelser, om kultursammenstødene, der uvægerligt kommer, om den elskede tjenestepige Dipti, som de både får lært at cykle og som sammen med forfatteren ser havet for første gang, om naturoplevelser og rejser rundt i landet. Det er ikke en egentlig håndbog for familier, der skal udstationeres, men den vil være god som forberedelse, og supplerer godt et par lidt ældre titler som Gullestrup, Aase: Når Penelope rejser med fra 1998, der har en kvindelig synsvinkel på livet som udstationeret og Shannon, Lene: Se, der går en kamelfra 1995.



Informationer og udgaver