Kombinationen af hjerneforskning og ledelse giver nye indsigter. For de mange ledere der skal føre medarbejderne igennem forandringer, og for medarbejdere der interesserer sig for, hvorfor man reagerer, som man gør.
Annette Prehn opfordrer ledere til at bruge hjernens processer. Der er sket meget nyt i hjerneforskningen i de sidste 25 år, bl.a. har man opdaget, at hjernen ikke er stationær men formbar. Den formes af de oplevelser, den udsættes for. Hjernen er et netværk af forbindelser, der hele tiden forandrer sig. Vi får en række hjernespilleregler, og hvordan man kan tænke hjernen ind i ledelsesarbejdet. Vi hører om amygdala, som er en central faktor i menneskets reaktioner. I 7 kapitler belyser forfatteren amygdala-triggere, fx statustrusler, fuld arbejdshukommelse, diktater og mikrobeskeder. Til slut en række metoder til at komme videre. Forfatteren er uddannet sociolog, hjerneformidler og har skrevet 5 bøger om hjernens spilleregler bl.a. Coach dig selv - og få hjernen med til en forandring, der kombinerer hjerneforskning med coaching. Hun er uddannet sociolog og laver kurser og foredrag.
Giver et nyt og velunderbygget syn på ledelsesarbejdet og en række gode metoder.
Inge Schützsack Holm har skrevet Det personlige lederskab, der bl.a. har et afsnit om hjernen, men her ses på lederens hjerne, ikke på samme måde på hvordan man kan bruge kendte hjernereaktioner i ledelse.