Bøger / skønlitteratur til børn

Højt til vejrs!


Beskrivelse


Billedbog. Mickey, Minnie, Fedtmule, Anders og Andersine, Pluto og Tingest skal ud at flyve i luftballon. Men de hænger fast på et bjerg, og kan ikke finde hjem igen. Men gæt hvem, der redder dem?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2008

af

af

Ole Laursen

d. 11. sep. 2008

Ifølge Disney henvender Playhouse Disney sig til de 2-5-årige børn. Bogens emner geometri og at finde vej via solens placering kræver læsere på mindst 4-5 år, for at de skal få fuldt udbytte af historien.

Bogen baserer sig på Disneys tv-kanal Playhouse Disney med 8 tilhørende serier, herunder Mickeys klubhus, som denne bog er del af. Foreløbig er der kommet 4 billedbøger i serien - alle i 2008. Ifølge www.disney.dk er de forskellige serier skabt ud fra børnepsykologers og pædagogers omfattende studier af førskolebørns behov. Formålet med Mickeys klubhus er at introducere børn til "let-matematik". Bogens historie er den, at Mickey og hans venner flyver en tur i luftballon, hvorfra de kan se trekanter, rektangler og hjerteformer på jorden. Da de farer vild på hjemturen hjælper Anders, idet han kan navigere via de skygger, som de kaster. Undervejs får børnene serveret adskillige Disney logoer med Mickeys ører, så de ikke skal være i tvivl om, hvilket univers de befinder sig i. Hverken historien eller illustrationerne er særlig interessante. Bogen mangler noget af den interaktivitet, som findes i tv-programmerne, hvor man henvender sig til børnene med forskellige opgaver.

Bogen ligner de øvrige bøger baseret på Playhouse Disney tv-programmer, og skiller sig ikke rigtig ud fra mængden.

Et typisk "spin-off" produkt til nogle tv-programmer. Jeg tror, bogen kun vil vække kortvarig interesse hos de lyttende og medlæsende børn.