d. 23. maj 2016
af
af
Pernille Smith Larsen
d. 23. maj 2016
"På »Hopelessness« tager Hegarty springet ud i elektronisk pop, hjulpet på vej af de to efterspurgte producere Hudson Mohawke (Kanye West, Drake) og Oneohtrix Point Never (soundtracks for Sofia Coppola og Ariel Kleiman). For det meste er produktionerne elegante, lagdelte og fulde af synths, der syder, hugger, funkler og knitrer. Men kompositorisk og melodisk halter sangene ofte efter ... Havde Hegarty og co. givet mere plads til lytterens fantasi og de politiske emners kompleksitet, ville »Hopelessness« måske føles som mere end en glatproduceret situationsrapport".
d. 6. maj 2016
af
af
Lucia Odoom
d. 6. maj 2016
"Anohni, tidligere kendt som Antony Hegarty, har begået et samfundsbegrædende debutalbum, der udmærker sig ved at turde udøve både selvkritik og samfundskritik og samtidig skabe stor musikalsk skønhed".
d. 6. maj 2016
af
af
Anna Ullman
d. 6. maj 2016
"Antony Hegarty har udvidet sin kampzone. Nu er han en kvinde ved navn Anohni, som synger om økodrab, dronekrig og overvågning. Og bestyrker mistanken om, at popmusik må være politisk ... Når Anohni slår sine karakteristiske gurglende triller i toppen af sit register, er det stadig, som om hun sprøjter sit sjæleliv eksplosivt ud i verden som Jackson Pollock-stænk på et lærred. Men nu er melankolien vendt udad. Og når Anohni er et både intelligent og dybt interessant projekt, er det, fordi det er så modsætningsfyldt. Inden for retorikken er oxymoronet en stilfigur, der er sammensat af to indbyrdes modsigende elementer. Sådan er Hopelessness: Tårer på dansegulvet. Tunge tanker i let indpakning. Elektronisk kølighed og ekspressiv vokal. Lydlig skønhed og verbal hæslighed. Opløftende musik og nedslående budskaber".
