"Antony Hegarty har udvidet sin kampzone. Nu er han en kvinde ved navn Anohni, som synger om økodrab, dronekrig og overvågning. Og bestyrker mistanken om, at popmusik må være politisk ... Når Anohni slår sine karakteristiske gurglende triller i toppen af sit register, er det stadig, som om hun sprøjter sit sjæleliv eksplosivt ud i verden som Jackson Pollock-stænk på et lærred. Men nu er melankolien vendt udad. Og når Anohni er et både intelligent og dybt interessant projekt, er det, fordi det er så modsætningsfyldt. Inden for retorikken er oxymoronet en stilfigur, der er sammensat af to indbyrdes modsigende elementer. Sådan er Hopelessness: Tårer på dansegulvet. Tunge tanker i let indpakning. Elektronisk kølighed og ekspressiv vokal. Lydlig skønhed og verbal hæslighed. Opløftende musik og nedslående budskaber".