Vi får fra starten far og mor og tre børn i et rækkehus præsenteret i et forrygende tempo, der næsten holder bogen igennem og befordrer en masse komiske situationer, der som kædereaktionergiver væltede ting og buler, en spurtende dukkevogn med ufrivillig passager, en ustandselig falden-på-halen, den klassiske lagkagekamp i negerboller, når familien hygger sig, »kvikke, men ikkefrække« bemærkninger o.s.v. - Det kunne også dreje sig om børnenes ønske om et kæledyr, der opfyldes med to skildpadder og til allersidst med det eftertragtede marsvin, som mor -rigtigt døberHovdu. - Måske vil nogen synes, bogen er morsom. Men for mig er humoren forceret og anstrengt, de voksnes rolle forfejlet i blandingen af tradition og utroværdig komik, hvor farcen ind imellemmister sin pejling, - og en lille, god historie om børn og kæledyr bliver ligesom væk i et stort rabalder. - Bogen kan læses fra 4. klasse, og sprogligt løber den let, men vi har set bedre bøgerfra forfatterens hånd.