Musik / folk

How beauty holds the hand of sorrow


Anmeldelser (4)


The Irish times

d. 27. nov. 2020

af

af

Lauren Murphy

d. 27. nov. 2020

"Brun's eighth album may come hot on the heels of its predecessor, but this is a very different set of songs. After the Great Storm was a largely upbeat affair, perhaps the equivalent of a screaming into the void to expend energy and grief; these songs negotiate catharsis in an altogether more tender and vulnerable way".


The line of best fit

d. 25. nov. 2020

af

af

Dan Cromb

d. 25. nov. 2020

"While After The Great Storm saw Brun reveal an emphatic and upbeat sound, this latest offering does something of the opposite, catching her in a more sombre, reflective mood. The former was written with modern compatriots such as Anderson Paak in mind, but, as Brun confirms, How Beauty Holds was inspired by something more sedate - material Brun listens to while "winding down, such as Sufjan Stevens or Nils Frahms"".


Gaffa [online]

d. 27. nov. 2020

af

af

Ivan Rod

d. 27. nov. 2020

"Den norske singer-songwriter Ane Brun er efter min mening en af Skandinaviens allerstørste indenfor genren. Og det uanset om man ser på den akustiske subgenre eller den mere elektroniske. Ane Brun er en mester - udi sangskrivningens kunst, udi kompositionens kunst og udi forløsningens kunst. Og hun frygter tilsyneladende intet - hverken det helt enkle eller det helt storladne. Hun har både skrivetalentet og vokalen til at løfte det ... Ingen anden 'popsangerinde' i Skandinavien formår, som Ane Brun, med autenticitet, nøgenhed og rank styrke at formidle så sårbare, mangefacetterede og kaotiske stemninger og vel at mærke at gøre det så smukt, næsten sakralt - uden at det samtidig bliver for meget".


Information

d. 17. dec. 2020

af

af

Louise Rosengreen

d. 17. dec. 2020

"De ni numre på How Beauty Holds the Hand of Sorrow er alle holdt i et afdæmpet tempo, der giver følelsen af, at Ane Brun kan sætte tiden i stå, når hun hen over strygerarrangementer og let klaverspil synger om livets helt store kampe med kærlighed, angst og sorg ... Nogle af sangene er måske mere end rigeligt downtempo og står i lidt for stor gæld til Kate Bush uden at have hendes sprælske finurlighed. Men samtidig er det respektindgydende, hvor naturligt Brun hviler i sin stemme. Stoisk og trygt, uanset hvor følelsesladet det bliver".