Huden jeg bor i henvender sig til alle, der holder af instruktøren Almodovar og et godt drama. Formidles sammen med andre værker om jalousi, hævn og måske plastik-kirurgi. Det er oplagt at formidle filmen sammen med andre værker af Almodovar.
Robert, spillet af Antonio Banderas, er ved første øjekast en dedikeret videnskabsmand, der brænder for sit speciale, plastikkirurgi. Man følger hans forelæsninger og præsentation for kollegaer af hans opfindelse af hud, der modstår forbrændinger. Jo tættere tilskueren kommer på Robert, desto tydeligere bliver det, at han ikke er en objektiv videnskabsmand. I sin villa gemmer han en skabning, der er kommet på tværs af hans familie - og hans psykisk syge datter Norma. Robert straffer den sagesløse Vicente/Vera, spillet af Elena Anaya og Jan Cornet, ved at give ham en kønsskifteoperation og teste sin opfindelse af ikke brændbar hud på testpersonen. Historien om Roberts familietragedie rulles op, og forklaringerne på hans eksperimenter viser sig at bunde i sorg, jalousi og hævn.
Den spanske instruktør Pedro Almodovar er kendt og prisbelønnet for en lang række film, heriblandt Alt om min mor, Volver, Kvinder på randen af et nervøst sammenbrud og Tal til hende. Spørgsmålet om identitet er et gennemgående tema. Almodovar er værdig til sammenligning med landsmanden Bunuel.
En tankevækkende historie om identitet og identitetsdannelse. Smukt fortalt, filmet og iscenesat som kun Almodovar kan gøre det. Anbefales.