Bogen argumenterer for Guds eksistens gennem (religions)filosofiske overvejelser om sandhedsbegrebet, troen og den kristne åbenbaring. Første halvdel af bogen indkredser og definerer, hvad sandhed betyder i filosofisk og logisk forstand. Der gås bag om nogle af nutidens overfladiske anvendelser af ordet. Indimellem lægger forfatteren op til bogens egentlige sigte, som træder frem i bogens anden halvdel: nemlig den sandhed, at Gud er Den Store Selvfølge. Dette gudsbevis har rødder tilbage til både Søren Kierkegaard, som citeres flittigt, og den tidligste kristendom, f.eks. Tertullian (2. århundrede), som så trossætningernes fornuftsstridige karakter som en bekræftelse på, at Gud ikke kan begribes af mennesket. Arendt mener, at Guds eksistens vises gennem erfaringen om troen på Gud. Bogen leverer som sådan ikke noget nyt, stoffet kan findes i bøger om filosofi og kristen dogmatik. Men den er letforståelig, sammenhængende og taler uden de store armbevægelser for sin sag. Forfatteren er tidligere domprovst og rektor for Præstehøjskolen og har skrevet flere bøger om kristelige emner.