Rammefortællingen er beretningen om, hvad fire børn i alderen ti til fjorten oplever i løbet af et døgn på en lille ø ud for Irlands kyst. Denne fortælling fylder det meste af bogen og er ikke fyldt med megen dramatik eller robinsonadeoplevelser. Øen besidder åbenbart en eller anden magisk kraft, men temaet bliver ikke ordentligt opdyrket undtagen på ét område, nemlig i de fem kapitler, hvor børnene og en eneboerdame fortæller historier eller eventyr. Disse eventyr er små perler, kombineret af elementer fra alle mulige fortællinger, en gang imellem sælsomme og poetiske à la Terry Jones, i hvert tilfælde altid vredet i forhold til forlæggene. Moralen for bogen er, at hvorend en historie stammer fra, så bliver det fortællerens ejendom, når den bliver fortalt. Smukt og godt, men nok for lidt, når resten af bogen næppe vil fange læserne - de 12-13 årige - dertil er fortællingen for stillestående. Forsiden signalerer spænding og mystik, men det er så som så med det.