Bøger / skønlitteratur til børn / løft og kig

Hvad sker der, Lotte?


Beskrivelse


Billedbog. Lotte går på opdagelse på bondegården, men ikke alt er hvad det synes, når man kigger gennem kighullerne. Hjælp Lotte med at gætte hvad der gemmer sig på næste side.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. mar. 2014

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 5. mar. 2014

Solid pegebog med kraftige papsider og udstansede kighuller, som vil fornøje de 2-4-årige. Lotte er efterhånden et kendt "ansigt" på børnebiblioteket og bogen vil formidle sig selv.

Lotte er på opdagelse på bondegården og kigger igennem døre, vinduer og vasketøj. Her ser hun en masse spændende ting, fx en kage, men ikke alt er som det ser ud ved første øjekast. Når siden vendes kan kagen måske i virkeligheden vise sig at være en stabel strygetøj. Sådan får Lotte sig mange overraskelser. Da damptoget, som Lotte ser bag hegnet, i virkeligheden viser at være en grill, bliver Lotte glad - for en grillfest er lige noget for hende! Den kvadratiske pegebog vil ligge godt i små børnehænder og bogens seks opslag byder på masser af leg og læring, når barnet må forsøge at gætte hvad der gemmer sig på næste side. Steffensmeiers detaljerige og humoristiske illustrationer giver som altid anledning til at gå på opdagelse.

Der findes flere pegebøger i Lotte-serien, fx flapbogen Kan du lide det, Lotte? fra 2012. Den charmerende ko Lotte er før blevet sammenlignet med Wieslanders Mor Muh og det er da heller ikke uden grund. Vi ser desuden ofte pegebøger med flapper og kighuller blandt Cousins' Malle-bøger og Hills Plet-bøger.

Sød og solid pegebog til de mindste, der vil nyde at hjælpe Lotte med at gætte hvad der gemmer sig bag kighullerne.