Bøger / skønlitteratur til børn

Hvad sker i ferien? : en billedbog med masser af ting at finde


Beskrivelse


Billedbog. Kig-og-find-bog, hvor man mellem et utal af mennesker skal finde Anna, Mads og deres familie. De er bl.a. på stranden, på et hotel, i lufthavnen og på motorvejen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2001

af

af

Susanne Thøfner

d. 8. juni 2001

Anna og Mads, deres forældre og deres morfar er atter de gennemgående figurer i denne hvem-kan-finde-bog, hvis forgængere henholdsvis beskæftigede sig med livet i byen og på landet. De otte opslag viser forskellige scenerier, der har noget med ferie at gøre, og de vrimler med personer, ting og hændelser. Anna og Mads samt deres familie er alle vist forrest i bogen, og en kort tekst på hvert opslag fortæller, hvad familien foretager sig. Nu kan man så kigge efter familien og deres forehavender, og på bogens sidste sider er der yderligere forslag til ting, personer osv., som man kan lede efter. Billederne er udført i en enkel, humoristisk streg, de er lette at identificere, og de er farvelagt med stærke farver. Teksten er noget stiv og ikke specielt sammenhængende, og den tjener snarere til at introducere de ting, vi skal lede efter, end som en egentlig rammefortælling. En hyggelig bog for børn fra ca. 3 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2001

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 8. juni 2001

Lila. L. Leiber har tidligere udgivet myldrebøgerne Hvad sker der i byen? og Hvad sker der på landet? med Anna, Mads, Mor, Far og Bedstefar. I nærværende bog skal de med Bedstefar på ferie i Syden. I en kort, let læst tekst på hvert dobbeltopslag som indledning til myldrebilledet fortælles om turen til lufthavnen, i lufthavnen, ankomst til hotellet, på standen, på bazar, på krydstogt, i amfiteater og i tivoli. Hvert tekstopslag sætter læseren i gang med at undersøge myldrebilledet. Bag i bogen er der til hvert opslag flere forslag til ting/personer, som findes i billedet. Billederne er fyldt med liv og aktiviteter og kan give anledning til selv at digte mange historier med forbindelse til læserens egne ferieoplevelser. Bogen henvender sig primært til førskolebørn, som alene eller sammen med en voksen kan få mange timer til at gå med at gå på opdagelse i billederne. Myldrebilledbøger er stadig populære, når børnene kommer i skole, både i børnehaveklasse og 1. klasse. Bogen vil også kunne anvendes til undervisning i dansk for fremmedsprogede og i specialundervisningen.



Informationer og udgaver