Bøger / faglitteratur / øvelser

Hvad tænker din hund? : forstå din hunds kropssprog


Beskrivelse


Praktisk og flot illustreret bog om hundens psykologi, adfærd og hvordan du med positiv træning får en glad og velfungerende hund. For alle hundeejere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2022

af

af

Line Hoffgaard

d. 14. jan. 2022

Praktisk og flot illustreret bog om hundens psykologi, adfærd og hvordan du med positiv træning får en glad og velfungerende hund. For alle hundeejere.

Hundeadfærdsekspert Hannah Molly indleder med at forklare, at hundens adfærd ikke skal opfattes som enten god eller dårlig. Den er bare et udtryk for et behov hos hunden. Med udgangspunkt i en lang række klassiske eksempler på adfærd såsom behovet for at grave ting ned, komme med gaver, spise græs, rulle om på ryggen, springe op ad folk, trække i snoren m.v. lærer hundeejeren at aflæse hundens kropssprog og får vejledning til at justere adfærden på en positiv måde. Der er også gode råd i forbindelse med køb af hvalp og samværet med andre hunde på gåturen, i parken og hjemmet. Dertil er der en oversigt over racegruppers karakteristika og forskellige behov for stimulering.

En stor anbefaling af denne håndbog, som formidler stoffet på en levende og lettilgængelig måde. Layoutet er flot med mange tegnede illustrationer til at understøtte teorien. Kapiteloverskrifterne siger ikke meget om indholdet, men indholdsfortegnelsen hjælper på overblikket. Der findes mange glimrende hundebøger som omhandler hunde i et bredere perspektiv, men denne fokuserer mere målrettet på adfærd hos den voksne hund.

Gennem hundens øjneHundens signaler : få et bedre samarbejde med din hund er en mere omfattende bog uden illustrationer. Hundens signaler handler ligeledes om tolkning af hundens adfærd og kropssprogGennem hundens øjne : få et bedre samarbejde med din hund er en mere omfattende bog uden illustrationer. handler ligeledes om tolkning af hundens adfærd og kropssprog.