Bøger / skønlitteratur til børn / religiøse bøger

Hvem skabte dagen?


Beskrivelse


En kristen fortælling om en lille fugl, der erfarer at Gud har skabt dagen og hele verden. Bogen skildrer fuglens rejse for at finde Gud og takke ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2009

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 22. apr. 2009

Kan anvendes til oplæsning for børn på 4-6 år med henblik på dialog om Guds nærvær i en kristen kontekst.

Brunfjer er en lille fugl, der en morgen undres over hvem der skabte dagen. De andre fugle er ikke interesserede i det spørgsmål, og dyrene kan heller ikke give den et svar, men vinden fortæller, at Gud skabte dagen og hele verden. Brunfjer beslutter derfor at finde Gud og takke ham for denne dejlige dag. Bogen skildrer den lille fugls rejse for at finde Gud, en søgen der munder ud i en erkendelse af Guds allestedsnærvær. Honor Ayres farverige akvareller står godt til tekstens fortælling. Forfatteren Jan Godfrey har skrevet flere bøger med kristne temaer og genfortællinger af lignelser. Bogen er tidligere udgivet på dansk i 1996 med titlen Hvor kommer denne morgen fra? med illustrationer af Jane Cope.

Bogen slutter sig til andre billedbøger med kristne temaer, herunder også genfortællinger af bibelhistorie og lignelser. Det kunne være amerikaneren Dan Footes billedbøger eller Da verden var ny af Alicia Garcia de Lynam.

Billedbog med et kristent tema om Guds nærvær.



Informationer og udgaver