Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Hvem stod bag?


Beskrivelse


Mikkel og Oliver er skolekammerater. De laver en artikel til skoleavisen, som betyder at læreren og Olivers mor blander sig. Mikkels far mister sandsynligvis sit arbejde, fordi byens fabrik måske lukkes og alle fyres. Mikkel tror at sandheden altid kommer frem, men det kan have store omkostninger.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. juli 2000

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 5. juli 2000

Roman for børn fra 12 år. Mikkel og Oliver er kammerater i sjette klasse. Mikkels far arbejder på en fabrik, som efter en virksomhedsfusion formodentlig skal lukke. Den lokale avis trykker ikke sandheden som Mikkel kender. Olivers mor og læreren, Leif, blander sig da Mikkel og Oliver skriver historien til skolebladet. Olivers far er indblandet i affæren, og først er klassen "med" Mikkel, men ved Leifs mellemkomst vender stemningen mod Mikkel. Sandheden kommer ikke frem og han mister venskabet med Oliver. Bogens sprog og kammeraternes tone er langt fra unges, og forfatterens forsøg på slang-præget sprog er anstrengende. Jeg synes ikke konflikten mellem Oliver og Mikkel er realistisk, da den "føres" over i klassen, selvom læreren blander sig. Kammerater lytter mere til hinanden end til en lærer. Bogen emmer af klaustrofobisk provinsby set fra Mikkels side, og han vælger enegang med sandheden som motiv uden en eneste støtte. Det er nærmest martyragtigt. Det er næppe sandsynligt. Jeg synes ikke historien holder, hverken i forhold til virkeligheden eller indenfor egne præmisser. Forsiden er en collageagtig tegning af Mikkel der kikker frem gennem et hul i iturevne avissider med fabrikkens rygende skorstene i baggrunden, og anslår bogens stemning effektivt. Bagsidetekst dækker historien og dens aspekter.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. juli 2000

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 5. juli 2000

Denne børnebog har til hensigt at beskrive kammeratskabets svære vilkår på tværs af klasseskel. 6. klasse får til opgave at lave to numre af skolebladet. Klasselæreren får den ide, at det skal ligne en rigtig avis. Opgaverne fordeles, så Mikkel og Oliver - bedste venner - skal skrive om noget lokalt. En fabrik er blevet opkøbt af en udenlandsk koncern, som har i sinde at lukke fabrikken, selvom andet skrives i Amtsavisen. Mikkel forfølger sagen og ønsker sandheden frem, selvom det i sidste ende koster venskabet til Oliver. Censur behandles også i bogen. Det er en fængslende bog for målgruppen, selvom nogle af personerne (klasselæreren, journalisten og Olivers mor) står som skabeloner. Forfattermæssigt er der en solidaritet med arbejderdrengen Mikkel, der også oplever, at klassen gør oprør, da sandheden bringer Oliver i et dårligt lys. Sproget er dialogrigt med enkelte svære begreber som fx aktieopkøb, som gør at bogen først kan anvendes til fritidslæsning fra 5. klasse. Åben læsevenlig sats. Forfatterens seneste udgivelse er Rotter i øret (00/09) i serien Fiktionskanalen - af andre genrer kendes to dramaer i titlen Linedanseren & Stakkels Alfred (85/37).


Børn & bøger

Årg. 53, nr. 6 (2000)

af

af

Vibeke Lykke

Årg. 53, nr. 6 (2000)



Informationer og udgaver