Bøger / faglitteratur

Hverdagens skjulte ondskab : sådan tackler du mobning og psykisk vold


Beskrivelse


Om mobning, psykisk vold og perverteret, målrettet chikane - det være sig i parforhold, i familien eller på arbejdspladsen. Med konkrete råd om hvordan man forholder sig praktisk og mentalt som offer for mobningen.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2000

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 22. sep. 2000

Det er mobning mellem voksne, der er emnet i denne bog, der er oversat fra fransk. Forfatteren er psykoterapeut og "viktimolog". Hun stiller sig her ubetinget på offerets side, altså ikke noget med at søge forklaringer på aggressorens adfærd, ejheller billiger hun den opfattelse, at det skulle være en særlig offeradfærd, der udløser psykisk vold. Mobning udspiller sig allevegne i familier og på arbejdspladsen. Den er ofte skjult for andre end de involverede. Eller de, der bevidner angrebene, vender det døve øre til for ikke selv at komme i maskinen. Hun afdækker ved tekst og eksempler voldens mekanismer. Desværre svækkes troværdigheden noget ved, at aggressoren i næsten alle tilfælde er mænd, mens offeret er kvinde. En kvindelig aggressor kan f.eks. være "tør og misundelig", mens offeret er en begavet og smuk kvinde. Sådan er virkeligheden jo ikke. Tillidsrepræsentanten har (i Frankrig) i højere grad rollen som den, der kræver sociale goder, end den der lytter og mægler. Det gælder ikke mere i Danmark, skulle jeg hilse og sige fra tillidsrepræsentanten. Ellers en ganske dybtborende og nyttig bog at få forstand af. Der kommer sjældent bøger om det emne.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2006

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 2. maj 2006

Denne bog er fra 1998 og udkom første gang på dansk i 2000/43. Nu foreligger den som paperback, dvs. 2. udgave. De eneste ændringer i forhold til 1. udgaven er omslaget, som nu har et lidt dramatisk foto af en trængt udseende kvinde på forsiden. Og så er bogens undertitel ændret, sådan at ordene psykisk vold og mobning nu er byttet om. Bogen er bestemt anvendelig som et indtrængende indlæg i en debat om alle de psykologiske spil, der foregår i området mellem den tilsyneladende ret uskyldige voksenmobning og en decideret psykisk terror. Forfatteren er konsekvent på offerets side, mens udøverne af den psykiske vold omtales som perverterede. Sprogbrugen er noget mere barsk og nådesløs her, end vi ser det i de mere pragmatisk anlagte bøger, vi ellers har om emnet. Forlægget er tydeligvis fransk og mere temperamentsfuldt end fx de danske. Det gør bogen lidt mere tung at læse, og den meget sort/hvide fremstilling især i bogens første del kan virke lidt for unuanceret. Men der er jo faktisk tale om yderst reelle, men ofte tabubelagte konflikter. Der er en hel del gode råd i bogen til, hvordan man tackler problemerne og kommer videre, selv om overgrebene kan være meget ødelæggende for ofrene. Litteraturlisten bagerst er ikke revideret siden 1. udgave og virker ikke så appellerende med sit udvalg af noget ældre, fremmedsprogede titler.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 19 (2001)

af

af

Dorte Olsen

Årg. 118, nr. 19 (2001)


Folkeskolen

Årg. 123, nr. 42 (2006)

af

af

Heidi Friborg Christophersen

Årg. 123, nr. 42 (2006)


Helse

Årg. 53, nr. 2 (2007)

af

af

Niels Pinholt

Årg. 53, nr. 2 (2007)