Populærpsykologisk debatterende bog om kloge medarbejdere som affinder sig med dumme ledere - i hvert fald indtil et vist punkt. Bogen definerer og giver eksempler på dumme ledere og deres følgesvende: egoistiske, ufølsomme og tænkende på kort sigt. Dernæst hvordan disse indvirker på organisationen og virksomhedskulturen. Sidste del af bogen er en kritik af moderne virksomhedsledelses yndlingstemaer: teams, kvalitet og empowerment, som er blevet klicheer uden virkelighedspræg. Bogen er bygget op om talrige kloge medarbejderes udførlige beretninger om deres dumme chefer. Ledsaget af forfatternes kommentarer og lektioner (moraler). Bogen indeholder ingen egentlige konklusioner, men viser det tvivlsomme i at affinde sig med dumme ledere, undlade at gøre oprør, ride med på bølgen og gøre sig usynlig. Følgerne af det er sår på sjælen og ringe selvrespekt. Bogen er noget præget af forholdene i USA hvor fyringsangst, kynisme, mistillid og albuerundsave nok er mere udbredt end i Danmark. Bogen er let læst, uden fagudtryk og henvendt til engagerede medarbejdere og chefer. Forfatterne er psykologer og ledelseskonsulenter.