Bøger / skønlitteratur / roman

Hverken-eller


Beskrivelse


Iben er droppet ud af universitetet og har ikke rigtig nogen plan for sit liv. Det eneste hun er sikker på er, at jobbet som telefoninterviewer kun er midlertidigt, og at kollegaen Malthe er cute, selvom han har en kæreste. Generationsroman for især yngre voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 2. juni 2023

Iben er droppet ud af universitetet og har ikke rigtig nogen plan for sit liv. Det eneste hun er sikker på er, at jobbet som telefoninterviewer kun er midlertidigt, og at kollegaen Malthe er cute, selvom han har en kæreste. Generationsroman for især yngre voksne.

Iben er blevet mester i at få mennesker til at tage stilling til stort set hvad som helst, når hun er på arbejde som telefoninterviewer i et analysebureau. Selv kan hun ikke finde ud af, hvad hun vil med sit liv. Hun vil ikke tilbage på universitetet, men er også bange for at gro fast i sit midlertidige job. Iben bor sammen med sin veninde, Juliane, som dog helst ser, at Iben flytter, så kæresten kan rykke ind i stedet. Imens lever Iben af frysepizzaer og lidt for voldsomme branderter inklusive ligegyldige engangsknald. Iben kan ellers rigtigt godt lide sin kollega, Malthe, men han har en kæreste. Hvorfor er det så svært at finde sin retning her i livet?.

Debutroman af danske Emma Josefine Jespersen, som tegner et vedkommende og forstemmende portræt af en ung kvinde, der er fortabt i en verden af muligheder. Dette er ikke et håbefuldt portræt af generation Z og romanen slutter uforløst, nøjagtig som hovedpersonen selv.

Nyd også Pixie lever stadig af Sofie Riis Endahl.