Konseilspræsident Monrads søn er blevet bortført under tjeneste, og feltgendarm Hans Bielke må tilbage til Als, for at finde ham inden krigen bryder ud igen. Velskrevet og spændende historisk krimi, som foregår i tiden lige efter nederlaget ved Dybbøl Mølle. For læsere af historiske krimier og romaner.
Claus Mørkbak Højrup udgav i 2014 den tankevækkende historiske krimi Mordet ved Dybbøl Banke Her fulgte man den barske feltgendarm Hans Bielke, som midt under slaget ved Dybbøl i 1864, skulle opklare et mord. Nu er Højrup så klar med 2. del, som tager sin begyndelse nogle måneder efter. Noget modvilligt har Bielke indvilliget i at rejse tilbage til Als, og lede efter Konseilspræsident Monrads søn, som formodes bortført. Bielke har dog sit helt eget motiv til at finde sønnen, da han er under mistanke for at have stjålet nogle penge, og håber at blive benådet af Monrad. Bielke går i gang med opklaringen, som vanskeliggøres af, at våbenhvilen med Preusserne er udløbet og der hersker kaos. Det bliver et kapløb med tiden for at finde den forsvundne søn - er det mon Preusserne, en jaloux ægtemand, eller nogle helt andre der står bag bortførelsen?.
Spændende historisk krimi, sat i et autentisk og originalt miljø. Den er let at læse, og har et fremragende flow, som kulminerer under den hæsblæsende slutning. Kan læses som et selvstændigt værk.
Andre bøger der foregår i perioden og området er fx Dengang jeg drog afstedFodfolk og FodfolkAndre bøger der foregår i perioden og området er fx Dengang jeg drog afsted og .