Det er en debutroman som nu er oversat til dansk. Debuten gav genlyd i USA, og det er forståeligt, for det er en virkelig god bog der både byder på en fængslende historie, levende mennesker og temaer større end hvem der får hvem. Bogen viser det andet USA. Dét bag den glamourøse facade; dét hvor mennesker lever i halvrustne trailere og forfaldne turkise bungalows med haven fuld af affald. Den 12-årige Astrid er blevet alene, fordi hendes mor afsoner en dom for mord på sin elsker. Astrid må i pleje, og man følger pigens færd gennem fem forskellige familiers hjem og liv. Her møder man en række skæve og stakkels mennesker, men også de som overlever og eksisterer på trods og som oven i købet insisterer på et liv. I sin fremstilling af lidelsen som livsvilkår er bogen meget skandinavisk (Astrid og hendes mor er af nordisk afstamning), mens den i sin skildring af overlevere på bunden af det amerikanske samfund kan minde om Alice Walker. Sproget er oplevende, sanseligt og rigt og bogen kan bestemt også nydes af danske læsere; især de, der har lyst til mere næringsrig amerikansk litteratur end den underholdende fast food som for eksempel Nora Roberts skriver.