Billedbog efter samme idé som i Kan du finde Holger? Holger er denne gang på rejse i tiden. 12 store opslag viser ham i stenalderen, ved bygning af pyramider, ved gladiatorkamp i Rom, påvikingetogt, ved erobringen af en korsfarerborg, i en middelalderby, ved spaniernes erobring af aztekerriget, hos japanske samuraier, blandt sørøvere i kamp, ved en gallafest i Paris 1870, blandtguldgravere i Amerika og til sidst på en månebase engang i fremtiden. Hvert opslag er vrimlende fuld af mennesker, og opgaven er så at finde ud af, hvad alle de mange hundrede mennesker laver. Dersker utroligt meget, og hele tiden finder man nye detaljer. Hovedvægten er lagt på dramatiske, barokke og pudsige hændelser, så det faghistoriske udbytte af billedkiggeriet vil være beskedent. Nårman tror, at man har set alt, finder man på de sidste sider en række spørgsmål til hvert billede. Så kan man begynde forfra. Tydeligt tegnet, med mange detaljer og i gode farver. Børn ibilledbogsalderen med tålmodighedog gode øjne kan have fornøjelse af den alene eller to sammen. Også egnet til samtale med en voksen. I skolen vil den kunne benyttes i taleundervisningen og vedundervisning af fremmedsprogede børn.