Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Hvor er prinsesse Jordbær Moshi? : en anderledes findebog!


Beskrivelse


Billedbog. MoshiMoshiKawaii er små kaniner, med hver sit udtryk, de ligner hinanden, men ingen er identiske. Find JordbærMoshi og hendes venner og gå på opdagelse i universer befolket af moshier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2010

af

af

Ulla Møller

d. 4. maj 2010

Den anden myldrebilledbog om Jordbær Moshi og hendes venner og artsfæller appellerer til samme målgruppe som Hvor er Jordbær Moshi, 2009, d.v.s. børn, måske især piger i alderen 3 - 8 år. Bogen lægger op til samarbejde mellem store og små, for det er let, selv at lave nye opgaver.

MoshiMoshiKawaii er et ikon fra japansk popkultur. De er oprindeligt designet som "good luck charms", især Jordbær Moshi har opnået stor popularitet som udtryk for kærlighed og omsorg. De små, charmerende kaniner har alle samme form, dog er ingen identiske, de elsker nemlig at klæde sig ud. Hver kanin i MohsiMoshiKawaii-universet har sine egne unikke mønstre, der afspejler dens personlighed, og den har venner med tilsvarende udtryk. På bogens første sider præsenteres mere end 300 forskellige Moshi, fordelt på 34 grupper, der spænder fra flæse- og sommerfugle Moshi til servitrice- og bandage Moshi. Der er prinse- og ridder Moshi, og der er sælger- og dæmon Moshi. Andre skikkelser tilhører nye grupper som Neko, Kuma m.m.. Der er referencer til både eventyrskikkelser og superhelte, så der er nok at lede efter. Figurerne og det univers, de bevæger sig i er holdt i klare farver, og på hver side bliver der stillet opgaver, hvor læseren skal finde en bestemt Moshi. Et par labyrinter og flere opgaver afslutter bogen.

Finde- eller gå på opdagelsesbøger a la Holger og Flunkerne er populære. I Moshiernes verden kan de yngste også være med.

Et festligt supplement fra en anden kultur til de mange findebøger.